Hvert semester stiller vi en bogopgave på visuel kommunikation. Det er en tradition, vi er glade for. Der ligger to ting i opgaven: En tekst og layout – en helt traditionel grafisk design opgave.
Vi møder ofte modstand, når vi stiller opgaven. Eleverne er forudindtagede på den måde, at de opfatter tekstarbejdet, som noget der ikke er en del af deres ansvar som designere. Men det ender altid med, at vi som undervisere mærker elevernes fulde engagement i en særdeles vanskelig opgave, der ægte handler om at få alting til at gå op i en højere enhed. Det kræver en hel del overblik at overskue både indhold og form.
Helt konkret er der tale om små bøger på 16 sider trykt på vores risoprinter. Eleverne folder og beskærer selv bøgerne. Her er de ledsaget af plakater, der forstærker bøgernes tematikker.