“Jeg blev faktisk optaget af at sidde og tegne på den måde. Det kommer jeg til at gøre mere af.” Og det var faktisk bagtanken med opgaven. Nye elever på Grafisk design skal øve sig i at bruge computeren som udtryksform på deres egen måde. Samtidig har de så lavet deres egne FAKE NEWS. Set verden gennem deres egne briller og dermed taget magten et øjeblik. Vi skal sammen fra nu af arbejde os ind på, hvordan man kan arbejde med grafisk design på en vedkommende måde, der bidrager til diskussionen om den verden vi lever i og på forskellige måder breder grafisk designs muligheder ud som noget, der kan gøre en forskel.