Det første projekt på grafisk design i det nye semester har handlet om typografi og kun typografi. Ideen har været at tvinge eleverne til at lære en skrifttype at kende helt til bunds ved at skrive en tekst om den til brug for en lille bog på 16 sider, hvis eneste indhold måtte være denne skrifttype. Skriften er her brugt til at formidle med, men også som det illustrative element i bogen. Plakaterne, der er vist her på siden formidler de enkelte bogprojekters koncept. De er lavet da bogen var færdig. Det hele er trykt på risoen.