Nogle gange, når man arbejder indenfor det kreative felt, kan det være en stor lettelse at slippe al kontrol. At undlade at forsøge at forfølge det perfekte resultat og i stedet lade tilfældet regere. Og det bliver man i høj grad tvunget til, når man arbejder med hulkamera. Hulkameraet er en lystæt kasse med et lillebitte hul i stedet for objektiv. Man putter gammeldags lysfølsomt fotografisk papir i kameraet, stiller det op, så beskæringen af motivet forhåbentlig er nogenlunde god og eksponerer dernæst papiret i en, to, tre – ja måske hele 30 minutter – og håber det bedste.