Skulpturen vokser frem som en tavs stemme i rummet, fysisk let eller tung. Visuel velkendt eller drømmene. Skulpturen kan vokse frem af det oversete. Den kradser i overfladen af det velkendte og åbner sprækker ind til nye forståelser. Den tager form som en tanke gjort fysisk.

I mødet med materialet opstår nye spørgsmål, nye måder at se verden på. Klodser af Rockwool, en bamse i Rockwool, en silikone hånd, en taske – alt kan tale, hvis vi lytter med øjnene. Skulptur er en kunstart i tre dimensioner, hvor form og materialer spiller sammen. Den kan fremstilles gennem støbning, formgivning, konstruktion eller som readymade.

Skulpturen har en særlig evne til at tage fysisk plads og skabe dialog, også i det offentlige rum. Gennem skulpturen kan kunstneren belyse samfundsforhold og stille kritiske spørgsmål. Hvad siger en skulptur om magt, klima, identitet eller sociale uligheder? Ved selv at vælge materialer kan man eksperimentere med skulpturens mange udtryk. Skulpturen bliver dermed både en kunstnerisk og samfundsmæssig ytringsform.