Udstillinger

Forår 2017

Re F O R M × Krabbesholm

På en uges workshop med vejledning af kunsthåndværker Rasmus B. Fex og møbeldesigner Maria Bruun udvikler og fremstiller højskolens elever møbler udfra briefet “RE F O R M – mellem kunst og design”. Disse møbler bliver derefter udstillet i FOUR BOXES under navnet Krabbesholm x RE F O R M.

Ambitionen er at vise den kommende generation af designere, hvordan en utraditionel designpraksis kan se ud; at vise dem, at ved at arbejde mere frit i designprocessen, kan der opstå en situation, hvor materialer og eksperimenter danner grundlaget for designproduktet.

RE F O R M Design Biennale er stiftet I 2013 af Rasmus B. Fex og Maria Bruun. RE F O R M er et kurateret designfælleskab og en udstillingsplatform, som ønsker at præsentere både etablerede og upcoming formgivere, designere, kunstnere og arkitekter. Intentionen med RE F O R M er at formidle processen frem for resultatet. “Vi mener at det er vigtigt, at give sig tid til at udvikle uden at kende slutresultatet. Vi må udfordre den eksisterende æstetik, funktion, materiale og proces, så vi kan skabe nyt og reformere.”

Udstillingen er en del af Danish Design Festival, der er en ny fælles platform, der samler og synliggør designbegivenheder i Danmark. Festivalen hylder diversiteten i design og kunsthåndværk med udstillinger, events, konferencer og prisuddelinger.

Danish Design Festival favner hele Danmark og finder sted fra 4. maj til 9. juni 2017.

Det er 15:20 om eftermiddagen:

Vi er tilbage til undervisning på linjefagene