Litteratur

Efterår 2017

Donald Trump Collage – Majse Aymo-Boot

I denne uge havde vi forfatter Majse Aymo-Boot som gæstelærer. Vi arbejdede med Trump som litterær figur. Hvordan kan man skrive med og mod ham i litteraturen uden at lave den åbenlyse parodi? Vi undersøgte, hvordan andre forfattere (Frank O’Hara, Jørgen Leth, Anne Carson) har inddraget berømte personer i deres digtning og undersøgte alternative genre som lister, opskrifter, spådomme, skolestil, anbefalinger på baggrund af andre forfatterskaber som Robert Walsers og Filippo Marinettis. Sidst på ugen lavede vi en oplæsning for hele skolen. Herunder kan du læse nogle af elevernes tekster

Norske Helles tekst om Donald Trump:

45

DT melder om store forandringer. Store forandringer er på vei. Gull og diamanter. Vi skal alle passe oss.

Den store DT følger i andre store menneskers fotspor. Hans føtter er små. Avtrykkene de lager er store. Som fjell.

DT spiser pølse med ketsjup og sprøstekt løk. Et fjell av sprøstekt løk. Pølsen er stor, nesten større enn DT selv. DT tygger med munnen åpen. Han har en tann av gull.

DT går med blanke sko. Da føler han seg viktig. Blanke ting er viktige ting. Gull og diamanter. Sin blanke isse skjuler DT.

DT har en liten munn. Den sier store ord. Ordene er store, nesten større enn DT selv. Han snakker om store forandringer. Gull og diamanter. Hans tenner er hvite.

DT tisser. Han tenker på store ting. Ting store som fjell. DTs toalett er stort og blankt. Gull og diamanter. Det er allikevel ikke noe mer enn et toalett.

DT tenker på fjell. Han vil hogge sitt ansikt inn i et. Ansiktet skal være stort, større enn DT selv. Hans ansikt skal skue utover, se gull og grønne skoger. Sprøstekt løk.

DT kjører store biler. Blanke biler. Viktige biler. Bilene har sotede vinduer. Ingen kan se hva som skjer i bilene til DT.

DT bor i et høyt, blankt hus. Høyt som et fjell. Derfra kan han skue utover, se biler, gull og diamanter. DT står alltid lengst unna vinduet. DT har høydeskrekk.

DT klynker om natten. Han drømmer om store ting. Skumle ting. Sprøstekt løk. DT drømmer om gule tenner, de spiser ham opp. De spiser ham nedenfra og opp. Hans små føtter først, og til sist hans blanke, blanke isse.

DT er redd for mørket. I mørket er alle katter grå. I mørket er alle skygger små. DT liker at hans skygge er stor, nesten større enn ham selv. I DTs blanke hus er lysene alltid på.

DT liker å stå foran. Da føler han seg viktig. Da føler han seg blank. I biler sitter han alltid bakerst. Ingen kan se hva som skjer i bilene til DT.

DT har mange bankkort. Med dem liker han å kjøpe mange ting. Store ting. Gull og diamanter. DT har mange penger. Når han ikke får sove, bygger han ting med dem. Han bygger høye, blanke hus. Han bygger fjell.

DT skriver under på ark. Hans underskrift er stor og blank, nesten blankere enn DT selv.

DT fører pennen med sikker hånd. Den er laget av gull. Blekk og sprøstekt løk.

DT hører ofte på musikk når han er alene. Han liker best å høre på smooth jazz. Han syns musikken er stor, blank. Den rager over ham. Rundt ham. Som om han sto midt inne i et fjell. Inne i fjellet danser DT uten sko. Ingen kan se hva som skjer inne i fjellet til DT.

DT kjøper ikke sine egne klær. Han får dem tilsendt i store esker. Blanke esker. Klær av frotté og silke, ull med brettekanter. DT savner tiden han kunne gå i jeans.

DT bor i et høyt, blankt hus. I huset er det mange rom. Store rom. Sprøstekt løk. DT foretrekker rommene firkantede. I firkantede rom føler DT seg trygg.

DT har mange barn. Til dem liker han å gi mange ting. Store gaver. Blanke ord. Gull og sprøstekte diamanter. DT ser sine barn danse og nikker fornøyd. I hodet hans spilles det smooth jazz.

DT bruker ofte slips. Slips av silke. Da syns han han ser viktig ut. Stor. Hans slips er ofte knyttet feil. Det har DT gjort med vilje.

DT ser programmer om haier. Haiene er hvite, store, blanke. Haiene biter hardt. DT tenker på seg selv som en hai. En hvit hai i et blått, blankt hav. Ingen ser hva som skjer i havet til DT.

Lauras tekst om Trump:

donald trump og den ensomme cowboy (en westernfilm i to kapitler)

kapitel 1

på TV den ensomme cowboy donald trump giver macron hånden og takker donald trump på TV giver macron hånden og takker den ensomme cowboy donald trump takker og den ensomme cowboy giver macron hånden på TV

donald trump og den ensomme cowboy griner han sænker sin riffel den ensomme cowboy griner og donald trump han sænker sin riffel den ensomme cowboy sænker sin riffel og han griner donald trump

donald trump bøjer sig han samler flaget op og beklager donald trump han beklager sig og samler op flaget bøjer flaget beklager og samler donald trump op han bøjer sig

den ensomme cowboy ridder mod solnedgangen og hvisker skyskraberne skælver den ensomme cowboy skælver hvisker skyskraberne og ridder mod solnedgangen den ensomme cowboy og skyskraberne ridder mod solnedgangen skælver hvisker skyskraberne ridder mod solnedgangen og hvisker den ensomme cowboy skælver skyskraberne hvisker og skælver den ensomme cowboy ridder mod solnedgangen

kapitel 2

donald trump og den ensomme cowboy mødes igen de hilser og taler om god smag de taler om svundne tider donald trump og den ensomme cowboy mødes og hilser de mødes og taler om ensomhed donald trump og den ensomme cowboy hilser igen donald trump lider også af højdeskræk og de fortsætter udover texas’ stepper

fra kløften gjalder europæerne kommer! den ensomme cowboy flygter

donald trump siger at det er en god dag at dø og træder ind i elevatoren elevatoren stiger ind i døden og siger at det er en god dag at træde ind

den ensomme cowboy forsvinder i horisonten han begræder sit tab den ensomme cowboy begræder horisonten han forsvinder i sit tab

Mathias’ digt om Trump:

Trump Tweets

Det er raketmanden, raketmanden

og de falske nyheder, de kinesiske

løgne om en fremtidig varme,

der hjemsøger mig i mine drømme

i en 4 timers søvn i det hvide hus

blandt den hvide sne i denne verden

hvor jeg hører mine ørne

der massakreres af hvirvlen

af vindmøllerne

tårerne ruller ned af min hud ned på

tastaturet, hvor jeg siger til jer

siger til jer

at jeg mærker mine forfædre

strømme igennem mit blod, de er

de er ikke kommet til dette land

for at lade folk, der kommer til dette land

stjæle deres jobs

kan I høre mig, høre mig

blandt pressens sorte filter

blandt de dumdristige, de grimme

blandt raketmandens uforståelige sprog

hans fingers hvilen på knappen, han vil få

han vil få, han vil mærke mine lange fingre, mine

smukke lange, fingre, ligesom andre

dele af min krop, lange, så veldokumenteret

i modsætning til højtalernes skrålen af

sort snak, de sorte tanker blandt

dem, der ikke står op under vores sang

Hvor mange mennesker

med afskårne lemmer ville ikke give alt, for at

endnu engang

kunne stille sig op

med hånden på hjertet, og skråle

så dybt med på sangen, på

vores sang?

Da jeg gik igennem

guldvæggene i tårnet

hørte jeg malerierne

snakke om

kvinden, der ikke kan

tilfredsstille sin egen mand

så hvorfor skulle hun

kunne tilfredsstille

vores land? !

Her Mies tekst “Spørgsmål” - om Trump:

Er beslutningen om at bære rød for at signalere magt? / Risikerer verdens immigranter hjemsendelse til eget oprindelsesland? / Vil min korrekthed vanskeliggøre en karriere inden for politik? / Lever vi i et samfund, der belønner dem, der er født med gode forudsætninger? / Giver penge lykke? / Giver mange penge meget lykke? / Giver penge magt? / Giver mange penge meget magt? / Hvad giver det mennesket at tro på et efterliv? / Bliver menneskets ret til selvbestemmelse begrænset, når ufødt liv beskyttes? / Er magt vanedannende? / Er sandheden et faktum, der ikke længere findes?

/ Vindes krige verbalt eller i krigszonen? / Er løgnen et udtryk for magt eller afmagt? / Er den amerikanske drøm illusion eller inspiration? / Er svaret gemt i spørgsmålet? / Forholder vi os i højere grad til vores egen fremtid end til verdens? / Får livet først et indhold, når vi giver det et? / Kan vi modarbejde et fremmedhad, der gennemsyrer alle afkroge af systemet og den menneskelige bevidsthed? / Er ek-sis-ten-ti-elle kriser et menneskeligt vilkår? /Taler vi om global opvarmning som et fænomen eller et faktum? / Taler vi når vi intet har at sige? / Er forargelse et middel til at skabe forandring? / Betragtes ord først som værdifulde, når der sættes handling bag? / Mener du selv at være eksponent for en absurd kynisme?/ Kan verden rulle baglæns, mens man selv ruller forlæns? / Provokerer du for at tydeliggøre din egen position? / Opstår lighed, når mennesket gøres ligeværdigt med hverandre? / Må jeg have en mening, der ikke kan begrundes? / Manifesterer man sig ved at være magtfuldkommen?

/ Hvad skal vi med en ytringsfrihed, der ikke er grænseløs? / Har vi skabt en konsensus om dig i afmagt? / Er hensynsløshed modsvaret til politisk korrekthed? / Er løsningen på et problem at ignorere det? / Er menneskets værdi gjort op i penge? / Skal du styre verden med brutalitet, begær og magt for at lykkes? / Påtaler du andres fejl for ikke at erkende dine egne? / Fremstår man almindelig i bestræbelsen på at fremstå anderledes?

Samuels tekst om Trump:

som om det var

en åben håndflade let skjult af skulderen og tommelfingeren

tommelfingeren parallel med pegefingeren

imødekommende og en smule sårbart som det fredfyldte ansigt

nakkens knæk og hagens fylde og folder

fylde og folder så der næsten ingen nakke er

kun hovedet og de brede skuldre

og en stribe lys

en stribe lysere hud

de brede skuldre og bicepsens 33 cm og den åbne håndflade

imødekommende og en smule bestemt som en håndflade

der har rørt ved mange ting fx

størrelse 45 fødderne der ligger omgivet af det hvide:

lagen og tæppe

størrelse 45 fødderne der har været iklædt en sky af frotte

med skridsikker sål og guldsvungne bogstaver

rørt ved mange ting

den åbne håndflade og det bare baglår

den åbne håndflade og den bare balle

andet skjult bag det hvide:

tæppe og hud

underarm under biceps

underarm under maven, rygsøjlen og lænden

lænden den åbne håndflade rør når kroppen sætter sig

lænden der er halvdelen af de 91,5 cm om livet

som den åbne håndflade

som den brede ryg

huden trukket ud over højdeforskellene

skulderbladene er skygger

og halvdelen af de 107 cm om brystkassen

huden sunket sammen om rygmusklerne

sunket sammen som skygger og højdeforskelle

huden sunket sammen over kroppen

som kroppen der sagde 190,5 cm frem for 188

der sagde 107 kg

som kroppen der sagde BMI

som den åbne håndflade

der reder de gyldne hår over de sølv ved øret

reder de gyldne hår over ingen hår

kroppen som den åbne håndflade

som det der har rørt ved mange ting

det let buskede øjenbryn

det let buskede øjenbryn med sølv og gyldne hår

det lukkede øjenlåg og næsen i profil

næsen er det yderste punkt på hovedet

overlæbe læber og skygger

foldet hud og læber

og kind

kindben og lukkede øjenlåg på det hvide:

pude

kæben folder sammen under øret

folder i huden

en smule sårbart

som krop som

den åbne håndflade

imødekommende i en silikoneform