Projekter

2008

Chill Out Pavilion
Dan Graham

Krabbesholm har den 2. oktober åbnet højskolens nye pavillon af Dan Graham:“Chill Out Pavilion”. Dan Graham har i mere end 40 år været en indflydelsesrig figur i samtidskunsten, som han har præget både som kunstner, kurator og kritiker. Hans bredt sammensatte arbejde omfatter adskillige medier: film, video, performance, installation, arkitektur, skulptur og rockmusik. En vigtig del af Dan Grahams arbejde har været designet af mere end 30 “two-way-mirror-glass pavilions”, der fremstår som sammensmeltninger af skulptur, installation og arkitektur. De er placeret over hele verden, i parker, på museer, i byer og i bjerge. Pavillonerne er luftige arkitektoner af transparens og refleksion, og de opløser grænsen mellem betragteren og det betragtede. De er udtryk for Dan Grahams interesse for det inter-subjektive, for hvordan en person i en præcis, given situation opfatter sig selv, samtidig med at han iagttager, hvordan andre iagttager ham. Pavillonerne er luftige arkitektoner af transparens og refleksion, og de opløser grænsen mellem betragteren og det betragtede. De er udtryk for Dan Grahams interesse for det, der foregår i mennesker og mellem mennesker. For hvordan en person – i en præcis, given situation – opfatter sig selv, samtidig med at han iagttager, hvordan andre iagttager ham. Det er helt fantastisk, at vi nu har sådan en pavillon på Krabbesholm. Den ligger her som en lille juvel og binder hele højskolen sammen. Ankomstområdet til højskolen er unægtelig ellers noget rodet: en ny industriel udstil-lingsbygning med reference til havnens siloer, fotohuset, der står som en fin repræ-sentant for nordisk arkitekturtradition og så en lidt plump murermestervilla fra omkring år 1900. Ved et enkelt greb får Dan Graham-pavillonen de her forskellige sprog til at tale sammen. Så man fremover ved ankomsten til højskolen oplever en kompleksitet og en sammenhæng på tværs af modsætninger, som på mange måder kan stå som et fint billede på højskolen.

Det er 12:21 om eftermiddagen:

Vi spiser frokost