Litteratur

Efterår 2017

Litteratur i Berlin – Tomomi Adachi, Cia Rinne

Litteraturholdet har været på studietur i Berlin. Her mødtes vi den japanske digter og lydkunstner Tomomi Adachi, der opførte original lydpoesi, lod os prøve hans hjemmebyggede instrumenter og lavede en workshop.

Vi mødtes også med den danske billedkunstner og forfatter Lise Harlev (tidligere Krabbesholmer) og den svensk-finske forfatter Cia Rinne. Desuden fik vi afdækket den unge kunstscene med galleribesøg i selskab med den danske billedkunstner Mathias Toubro.