Announcement
Krabbesholm Højskole søger ny kok

Er du kok/gastronom/ernæringsassistent, og elsker du fællesskaber og smuk natur? Så er Krabbesholm Højskole måske det rigtige sted for dig. Vi leder efter dig, som har kulinarisk fantasi med et godt greb om sæsonens grøntsager og evt. speciale i vegetarisk kost. Vi lægger vægt på smagsoplevelsen, bæredygtigheden og på de studerendes sundhed. Du har eventuelt interesse i at udbygge skolens udnyttelse af lokale råvarer og i at være med til at udvikle og planlægge en nytte- og urtehave til skolen.

Vi har 122 elever, som specialiserer sig på højskolens linjefag: kunst, arkitektur, design og grafisk design. Krabbesholm er en kreativ og levende arbejdsplads i de skønneste omgivelser. Skolen ligger mellem Limfjorden og Krabbesholm Skov i gamle herregårdsbygninger fra 1565. Vores køkken er velindrettet og rummeligt med udsigt over fjorden.

Vi kan tilbyde: Plads til at udfolde dig kulinarisk Et køkken med et godt og positivt arbejdsmiljø. Et levende fællesskab med både kolleger og studerende. Hvis du kommer langvejs fra, kan der stilles en beskeden bolig til rådighed på skolen.

Dine kvalifikationer: Du er uddannet kok, gastronom eller ernæringsassistent. Du har en særlig evne til og interesse i at bruge sæsonens grøntsager og urter til at skabe sunde, velsmagende retter. Du kombinerer smag, duft, tekstur, farve og udseende, så maden taler til vores sanser. Du vil gerne bringe dine egne idéer til bordet og kan lide at arbejde tæt sammen med dine fantastiske kolleger. Du ønsker at give unge voksne et sundt forhold til mad. Du er glad, udadvendt, imødekommende, serviceminded og selvstændig.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores køkkenleder, vores kokke, økonoma, slagter og ernæringsassistenter, som sammen med dig skiftes til at lave menuplaner for en uge ad gangen. Vi har et åbent køkken, og eleverne indgår i hold, der på skift hjælper til i køkkenet. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at være sammen med vores søde elever og snakke med dem – også om andre ting end mad. Faglige og personlige kompetencer vægtes lige højt i vores køkken. Man arbejder både i varmt, koldt og bagning.

Jobbet er familievenligt. Aften- og weekendvagter fordeles jævnt blandt køkkenpersonalet, så du skal forvente at arbejde ca. hver femte weekend og en gang om ugen have en aftenvagt, der starter om eftermiddagen og slutter ca. kl. 19.30.

Du kan læse mere om højskolen og dagligdagen på vores hjemmeside: www.krabbesholm.dk.

Du er herudover velkommen til at kontakte konstitueret køkkenleder Tove Mikkelsen på koekkenet@krabbesholm.dk eller på telefon 41602686 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist og løn: Ansøgning med CV og evt. referencer bedes mailet til post@krabbesholm.dk mærket Kok senest den 25. maj 2022. Tiltrædelse 1. august 2022. Løn fastsættes efter forhandling.